Den danske plakat og andre billeder fra Anders Matthesens kommende spillefilmsdebut, “Rene hjerter”, er nu lagt online. Filmen er instrueret af Kenneth Kainz og har manuskript af Kim Fupz Aakeson.
I filmen spiller Matthesen den 30-årige Kris, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han brænder for en gammel dansk film, “Rene hjerter”, og vælger en dag at flygte fra hospitalet for at opsøge heltinden fra den gamle film. Øvrige medvirkende er Laura Bro, Morten Suurballe, Helle Hertz og Lisbet Dahl.
Filmen har premiere 11. august.
