Paramount Home Entertainment har annonceret, at hele den klassiske tegnefilmsinkarnation af scifi-serien “Star Trek” vil finde vej til dvd til november.

“Star Trek: The Animated Series” kørte fra 1973 til 1975 og fulgte de videre eventyr om Kaptajn Kirk og besætningen på U.S.S. Enterprise. De originale skuespillere, som William Shatner og Leonard Nimoy, lagde stemmer til deres tegnede karakterer. Der foreligger dog endnu ingen specifikationer om ekstramateriale på dvd-udgivelsen.

“Star Trek: The Animated Series – The Complete Series” udkommer på R1-dvd 21. november.