Owen Wilson vil endnu engang kunne ses overfor sin faste filmmakker, Ben Stiller, i Shawn Levys komiske actioneventyr “A Night at the Museum”, hvori Stiller har hovedrollen som sikkerhedsvagt på et museum, hvor en ældgammel forbandelse bringer alle de udstoppede dyr og insekter i udstillingerne til live.

Levy kan nemlig nu afsløre en hel liste af skuespillere, der vil få en gæsterolle i den kommende film: [i]”Jeg kan ligeså godt gå efter chokket og ærefrygten over alle de berømte navne, som jeg kan ryste ud af ærmet; Vi har Ben Stiller, Robin Williams, Dick Van Dyke, Mickey Rooney, Ricky Gervais, Paul Rudd, Steve Coogan og Owen Wilson.”[/i]

Wilson vil i filmen spille en af de udstillede ting, der vækkes til live; en lille miniature cowboy.

“A Night at the Museum” er sat til at få amerikansk premiere 22. december.