Legendary Pictures er ved at udvikle en live-action filmudgave af John Miltons episke digt “Paradise Lost” (“Det tabte paradis”) og har hyret Scott Derrickson (“Besat – The Exorcism of Emily Rose”) til at stå for instruktionen.
Phil DiBlasi og Byron Willinger har stået for filmens manuskript, der fortæller historien om Lucifers mislykkede oprør i Himlen og derefter hans rolle i Adam og Evas syndefald.
Vincent Newman, som producerede “A Man Apart” og “We’re the Millers”, er producer på projektet sammen med Legendary. Milton udgav “Paradise Lost” i 1667.
