Der mangler stadig at blive castet de sidste par afgørende roller i den kommende “Ocean’s Thirteen”, opfølgeren på kupfilmene “Ocean’s Eleven” og “Ocean’s Twelve”, men det forlyder nu, at Brad Pitt forsøger på at overtale sin bedre halvdel, Angelina Jolie, til at medvirke i den tredje film om den smarte tyvegruppe.
Eftersom hverken Julia Roberts eller Catherine Zeta Jones, som medvirkede i de foregående film, vil være involveret i det nye projekt, vil Jolie formentlig passe fint i rollebesætningen af smukke mennesker.
Ellen Barkin er på nuværende tidspunkt det eneste kvindelige castmedlem til “Ocean’s Thirteen”, der bringer alle de originale stjerner tilbage, som Pitt, George Clooney, Matt Damon og Casey Affleck.
Optagelserne påbegyndes til juli.
