Endnu en tilbagevendende skuespiller er nu blevet tilføjet rollelisten til gyseropfølgeren “Saw III”, om den sindsyge Jigsaws nye morderiske spil. Donnie Wahlberg har nemlig bekræftet, at han også vender tilbage i fortsættelsen.
Den tidligere New Kids on the Block stjerne skal gentage sin rolle som politimanden Eric Matthews fra “Saw II”, men endnu er den nye films plot hemmeligholdt, så der vides ikke hvor omfattende hans rolle er i denne omgang.
Darren Lynn Bousman er tilbage bag kameraet på “Saw III”, der udkommer i USA 27. oktober.
