Antonio Banderas, som lægger røst til den bestøvlede kat i “Shrek 2” og den kommende opfølger “Shrek the Third”, kan i et interview nu fortælle lidt om fremtiden for den populære scenestjælende karakter.

Banderas, som netop er gået i gang med stemmeoptagelserne til den tredje film om den grønne trold og hans venner, kan bekræfte at “Shrek 4” er på tegnebordet såvel som den kommende spinoff-film, der vil have den sværdfægtende missekat med de flotte støvler i hovederollen:

[i]”Filmen er på vej. Det er interessant at lave en film kun med den karakter. Den vil få titlen ‘Puss in Boots: The Story of an Ogre Killer’,”[/i] fortæller filmstjernen. [i]”Den vil finde sted mellem den tredje og fjerde ‘Shrek’ film. Og i den fjerde ‘Shrek’, skal jeg vist spille to karakterer: Jeg skal spille den bestøvlede kat [/i]og[i] hans slemme bror. Så jeg bliver nødt til at opfinde en ny stemme til ham.”[/i]

“Shrek the Third” er sat til at få premiere til maj næste år. Der er dog endnu ikke fastlagt nogle datoer på hverken “Den bestøvlede kat: Historien om en troldedræber” eller “Shrek 4”.