20th Century Fox rykker nu hastigt fremad med den lovede tegnede spillefilmsversion af den populære serie “The Simpsons”, og nu kan flere kilder bekræfte, at teaser-traileren til den ventede filmudgave om den gule familie i Springfield allerede vil være klar i forbindelse med den forestående “Ice Age 2: På tynd is”.
Filmen har desuden nu fået titlen “Simpsons: The Movie” og har fået sat premieredatoen til 27. juli, 2007. Den næsten 30-sekunder lange teaser forventes snart at være klar online.
