Hos Movies Online kan de nu vise det første billede fra “Spider-Man 3” af skurken Sandman, som bliver spillet af Thomas Haden Church.

Udover Sandman, vil man i den kommende Marvel-filmatisering også kunne finde Venom (Topher Grace) og Hobgoblin (James Franco) som superskurke.

Filmens instruktør Sam Raimi udtaler, at udover kærlighedshistorien mellem Peter og Mary Jane, så vil filmen også være drevet af store skuespilspræstationer fra de skuespillere der vækker superskurkene til live. Især fremhæver han Thomas Haden Church som værende en fantastisk og udfordrende nemesis, og at han ser frem til at arbejde sammen med ham.

“Spider-Man 3” får amerikansk premiere 4. maj 2007.