Ifølge radiostationen Kiss 1035 fra Chicago, så står sangerinden/skuespillerinden Hilary Duff overfor at skulle spille rollen som pigen Carol Anne i en ny “Poltergeist”-film.

Filmen skulle efter sigende have fået titlen “Poltergeist: Kayeri” og Craig T. Nelson, der i to ud af de tre “Poltergeist”-film spillede faderen, har skrevet under på at han skal gentage sin rolle.

Den første “Poltergeist”-film blev instrueret af Tobe Hooper i 1982, og den blev efterfulgt af “Poltergeist II: The Other Side” (1986) og “Poltergeist III” (1988). Rollen som Carol Anne blev i alle tre film spillet af Heather O’Rourke, der døde i 1988 i en alder af kun 12 år pga. hjertestop.