Moviefone kan nu fremvise et nyt klip fra den ventede filmatisering af Peter Chungs kult-animationsserie “Æon Flux. I klippet “Storming the Complex” ser vi Æon, der sammen med Sithandra forsøger at forcere væggene til et topsikret kompleks.
I titelrollen ses Charlize Theron som den adrætte lejemordeske, mens Sophie Okonedo har rollen som Sithandra. I den futuristiske actionthriller får Æon til opgave at myrde statslederen, men må i forløbet sande, at der ligger flere hemmeligheder bag attentatet end som så.
Filmen er instrueret af Karyn Kusama efter et manuskript af Phil Hay og Matt Manfredi. “Æon Flux” får amerikansk premiere 2. december.
