Kelly Preston er blevet castet til at spille overfor Toby Keith i “Angel From Montgomery”, som skal instrueres af Steven Goldmann, der tidligere har stået bag kameraet på musikvideoer.

I dramaet spiller Preston rollen som Angela Dalton, en nyhedsspeaker, der tager sin rebelske teenagedatter Dixie tilbage til deres hjemegn, Montgomery i Tennessee, efter at en ulykke på en millitær træningsøvelse resulterer i flere borgeres død, deriblandt Angelas yngre brødre. I hjembyen bliver hun genforenet med countrystjernen Bo Porter (Keith), som er Dixies far.

Optagelserne vil påbegyndes i oktober i Atlanta. Manuskriptet er skrevet af Cherie Bennett og Jeff Gottesfeld.