Fredag 5. august udkommer første nummer af “Nu på DVD”, der vil være et 16-siders separat tillæg til Ekstra Bladet.

Tillægget laves i samarbejde med Filmz, som vil stå for den redaktionelle del af indholdet, og omhandler kommende og aktuelle dvd-udgivelser. Der vil desuden være artikler om månedens dvd, tekniske gadgets (denne gang en gennemgang af næste generations dvd-formater), gossip, ‘Snart på dvd’ samt konkurrencer.

“Nu på DVD” vil fremover kunne findes i Ekstra Bladet den første fredag i hver måned.