Richard Gere har skrevet under på at medvirke i thrilleren “The Flock”, der skal instrueres af Andrew Lau, der med denne film får sin engelsksprogede filmdebut. Lau har tidligere instrueret Hong Kong hittet “Infernal Affairs”.

I filmen skal Gere spille en årvågen FBI-agent, der træner sin unge kvindelige afløser samtidig med at han arbejder på at finde en forsvunden pige, som han er overbevist om er forbundet med en prøveløsladt sexforbryder, som han efterforsker.

Filmen har fået et budget på $35 mio. og er skrevet af Hans Bauer og Craig Mitchell. Bauer Martinez Distribution planlægger at udsende filmen til efteråret 2006.