20th Century Fox er nu klar med den internationale trailer til deres kommende actioneventyr om korstogene, “Kingdom of Heaven”, der har Orlando Bloom i hovedrollen.

Filmen, der er instrueret af Ridley Scott, handler om en ung smed (Bloom), der må beskytte Jerusalems folk mod en umådelig styrke, samtidig med at han må kæmpe for landets fred. På rollelisten finder man desuden Liam Neeson, Edward Norton, Jeremy Irons og danske Ulrich Thomsen.

“Kingdom of Heaven” er skrevet af William Monahan og får amerikansk premiere 6. maj.