I den forgangne weekend indtog gyserfilmen “Boogeyman” den amerikanske boxoffice-liste. Filmen har i sin åbningsweekend omsat for $19 mio. og har kostet $20 mio. at lave.

Sidste uges nr. 1, “Hide and Seek”, røg med 59,5 procents fald i omsætning ned på 4. pladsen, og har foreløbigt omsat for $35,7 mio.

Clint Eastwoods Oscar-nominerede “Million Dollar Baby” runder top 5 af, med en omsætning på $8,5 mio. Dramaet kostede $30 mio. og har gennem 8 uger omsat for $34,4 mio. I samme periode har Martin Scorseses “The Aviator”, der ligeledes er Oscar-nomineret, omsat for $75,9 mio.

“Meet the Fockers” er i sin 7. uge oppe på en samlet omsætning på $265,3 mio. Komedien til $80 mio. har indtaget den foreløbige 26. plads over tidernes mest omsættende film i USA.

Uwe Bolls “Alone in the Dark” tabte betragteligt i omsætning i forhold til sidste uge, et drop på hele 72,5 procent, hvilket betød den kun omsatte for $780,000 i sin anden weekend. Spilfilmatiseringen har indtil videre kun indtjent $4,6 mio. og får dermed svært med at indhente de $20 mio. den har kostet at indspille.

Weekendens omsætningstal 4. – 6. februar:[list][li]1. [url=/movies/details/1881/]”Boogeyman”[/url] $19 mio. (ny).
3052 biografer med $6225,00 i gennemsnit.[/li][li]2. [url=/movies/details/1882/]”The Wedding Date”[/url] $11,1 mio. (ny).
1694 biografer med $6553,00 i gennemsnit.[/li][li]3. [url=/movies/details/1870/]”Are We There Yet?”[/url] $10,6 mio. ($51,2 mio. i alt siden premieren).
2790 biografer med $3799,00 i gennemsnit.[/li][li]4. [url=/movies/details/1876/]”Hide and Seek”[/url] $8,9 mio. ($35,7 mio. i alt).
3005 biografer med $2962,00 i gennemsnit.[/li][li]5. [url=/movies/details/1850/]”Million Dollar Baby”[/url] $8,5 mio. ($34,4 mio. i alt).
2025 biografer med $4197,00 i gennemsnit.[/li][/list]