20th Century Fox er nu klar med teaser-traileren til deres kommende superheltefilm “Fantastic Four”, der er instrueret af Tim Story.
Filmen handler om en superheltekvartet, der hver især besidder nogle fantastiske kræfter. I titelrollerne ses Ioan Gruffudd som den elastiske Mr. Fantastic, Jessica Alba som den Usynlige Kvinde, Chris Evans som den Levende Flamme og Michael Chiklis som den bomstærke og deforme The Thing.
I det kommende eventyr må de fire helte stå overfor en grum fjende i form af den geniale Dr. Doom, spillet af Julian McMahon.
“Fantastic Four” rammer de amerikanske biografer 1. juli.
