Skuespillerne Sandra Bullock og Keanu Reeves, der spillede sammen i den succesfulde actionfilm “Speed” fra 1994, skal atter spille overfor hinanden i det romantiske drama “Il Mare” fra Warner Bros.

Filmen, som skal instrueres af argentinske Alejandro Agresti, er skrevet af David Auburn og baseres på den koreanske film af samme navn.

“Il Mare” handler om en ensom læge (Bullock) og en frustreret arkitekt (Reeves), der bor i det samme hus med to års mellemrum og forelsker sig gennem breve, som de udveksler gennem en brevkasse, der på mystisk vis kan bringe brevene gennem tiden.

Optagelserne til kærlighedshistorien påbegyndes til marts i Chicago.