undersøgelse mænd dominerede filmbranchen 2018 kvinder ligestilling / Filmz.dk

Kvinder var igen underrepræsenterede i Hollywood  i 2018.

Kvinder er begyndt at indhente mænd, når det kommer til mindre magtfulde stillinger i filmbranchen, men det er stadig mænd, der er i flertal, når det kommer til stillinger som instruktør, manuskript-forfatter og producent.

Det viser en ny undersøgelse fra San Diego State University, skriver Variety.

Man har undersøgt 3.076 personer, der har arbejdet på de 250 mest indtjenende amerikanske film i 2018.

Undersøgelsen viser, at kvinder udgjorde 20 % af alle instruktører, forfattere, producenter (executive producers), klippere og filmfotografer. Dette er dog en stigning på to procent i forhold til 2017.

Samtidig var der kun én procent ud af de 250 film, der ansatte 10 eller flere kvinder i de førnævnte stillinger. 74 % af filmene ansatte 10 eller flere mænd i samme roller.

Kvinder udgjorde otte procent af instruktørerne på filmene i 2018, hvilket er tre procent lavere end i 2017 og én procent mindre end de ni procent, som kvinderne udgjorde af instruktør-stillingerne tilbage i 1998.