Marvels “Black Panther” er nu også nomineret til producenternes pris – en Oscar-nominering virker sikker.
I december blev “Black Panther” nomineret ved skuespillernes SAG Awards – læs om det her.
Nu har også producenterne nomineret MCU-filmen til deres PGA Award.
Begge nomineringer er traditionelt vigtige, hvis man drømmer om Oscar-succes, da det er den samme branche, der står bag, som senere stemmer til Oscar.
Sidste år lykkedes det dog “The Shape of Water” at gå hele vejen ved Oscar uden skuespillernes opbakning i SAG, men den vandt derimod PGA Award, som “Black Panther” nu også er nomineret til.
Det er den sammen med storfavoritten “A Star Is Born” samt “BlacKkKlansman”, “Bohemian Rhapsody”, “Crazy Rich Asians”, “The Favourite”, “Green Book”, “A Quiet Place”, “Vice” og Netflix-filmen “Roma”.
Således kan både “Black Panther” og “Roma” skrive Oscar-historie som henholdsvis første superheltefilm og Netflix-film, der bliver nomineret i kategorien Bedste film.
PGA Awards uddeles d. 19. januar.
Congratulations to Marvel Studios' #BlackPanther on its nomination for Best Picture of the Year by the @ProducersGuild of America! #PGAwards pic.twitter.com/evOzLtsNY7
— Marvel Entertainment (@Marvel) January 4, 2019
