Den danske distributør har ændret mening – “The Lighthouse” får biografpremiere i Danmark.
Det lignede længe, at flere danske gyserfans måtte se langt efter en biografpremiere på “The Lighthouse”.
Den seneste horrorfilm fra A24 – der står bag gyserfilm som “Midsommar”, “Hereditary” og “It Comes at Night” – var således kun udset til at få enkelte eventvisninger i København.
Det er nu ændret. Robert Eggers’ anden film efter debuten “The VVitch” får nu en reel dansk biografpremiere i begyndelsen af 2020.
I “The Lighthouse” spiller Willem Dafoe og Robert Pattinson to fyrpassere, som forsøger at undgå at blive vanvittige, mens de opholder sig på en fjerntliggende og mystisk ø i 1890’erne, samtidig med de passer det daglige arbejde med øens fyrtårn.
Læs også ‘“The Batman”-stjerne er hovedrolle i gysertraileren til “The Lighthouse”‘.
“The Lighthouse” får dansk premiere d. 30. januar.
