DC-filmen “Birds of Prey” med Margot Robbie får dansk VOD-premiere i næste uge.
Warner Bros. er det tredje Hollywood-selskab, der fremrykker en streaming-premiere i Danmark på grund af coronakrisen.
Nu kan Filmz afsløre, at “Birds of Prey” får streaming-premiere i Danmark på tirsdag den 31. marts til en forventet købspris på 169 kroner.
Dermed følger Warner Bros. i Danmark efter Universal Pictures – der har givet tidlig VOD-premiere til “The Invisible Man”, “Emma” og “The Hunt” – samt Sony Pictures, der i dag giver premiere på “Bloodshot“.
Læs også ‘Netpirater misbruger tidlig streaming: Downloader biograffilm‘.
“Birds of Prey” har siden premieren i februar globalt solgt biografbilletter for 201 millioner dollars fra et budget på 85 millioner dollars.
