Netpirater vod streaming torrent premiere biograf film / Filmz.dk

Tidlig VOD-premiere på biograffilm betyder nu øget aktivitet hos netpiraterne.

I sidste uge var der streaming-premiere på biografaktuelle titler som “The Invisible Man”, “Emma” og “The Hunt”. De coronalukkede biografer har fremskyndet VOD-premieren.

Dermed får distributørerne mulighed for at fastholde en del af den omsætning, der ellers skulle være kommet fra billetsalget i biograferne. Men der er også negative konsekvenser ved tidlig streaming-premiere.

Kort tid efter VOD-premieren på Universals biograftitler var selv samme titler således tilgængelige på diverse pirat-netværk, hvorfra de er blevet downloadet i stor stil.

Der er tale om såkaldte ‘web-rips’, der stammer fra streaming-tjenester, skriver Torrent Freak.

“The Invisible Man” er den mest populære blandt netpiraterne, der kan hente den både i 1080p og 720p. Hernæst kommer “The Hunt” i popularitet med “Emma” som den suverænt mindst populære af de tre.

Læs også ‘Filmz erfarer: Corona sender første danske biograffilm på streaming‘.

Sony giver fredag den 27. marts streaming-premiere på “Bloodshot”.