Hvis du ligesom mig er træt af, at din skærm er smurt ind i de samme danske skuespillere, og den samme klassiske krimimodel bliver malket til kedsommelighed. Så har DR heldigvis satset butikken og købt rettighederne til den bedste danske serie, jeg har set i mange år.
At kalde den en “dansk serie” er i sig selv overmodigt, for det er faktisk det, serien handler lidt om. Nationalitet, danskhed, kolonisering og menneskefjendskhed. Serien er af oprindelse islandsk – skrevet og instrueret af den islandske Benedikt Erlingsson, som var han en efternøler af Coen-brødrene eller en anden erfaren, selvsikker filmskaber.
Serien jeg snakker om hedder Den Danske Kvinde. Det er en serie i 6 afsnit, som DR har købt distributionsrettighederne til, derfor skal man huske på, at det altså ikke er Danmarks Radio, der er genierne eller de kreative kræfter bag serien, men derimod det franske filmselskab Slot Machine og det islandske Zik Zak Filmworks, som har stået bag serien. Derfra har serien været på festivaler og vandret rundt uden en distributør som en genial zombie. Men her kan DR få et skulderklap for at samle en anerkendt, alternativ og ukonventionel serie op som Den Danske Kvinde. For hvorfor er det så specielt, at de viser netop denne?
En ting er, at den er islandsk produceret, og hovedsageligt er sproget i serien islandsk eller engelsk, og så er tonen i serien enormt speciel for en dansk serie. Ikke siden Riget har DR vist noget så langt fra normen som Den Danske Kvinde. Det er svært at beskrive serien sådan helt rigtigt, for at folk kan forstå den.
Første afsnit starter med Trine Dyrholms karakter Ditte Jensen, der vandrer op ad en stor bakke i det smukke Island, hun tager earpods i og rocker med på de tunge celloer og trommer, der pludseligt brager over hende og seerne. Så sker det, at det alt for sent går op for os, at det er et cover af Anne Linnets Glor på vinduer.
Klip til to piger, der laver TikTok-dansevideoer og Ditte Jensen, der luger ud i sit bed, der jævnligt bliver terroriseret af en kat.
Det er kun serien selv, der kan beskrive sig helt rigtigt, når der i teksten på DR står: “Rambo, Napoleon og Pippi Langstrømpe. I én og samme person. Og hun bor i din opgang.”
Ditte Jensen er den eneste dansker i lejlighedskomplekset, hun for nyligt er flyttet ind i, og det kommer af en eller anden grund bag på hende. For jævnligt brokker hun sig over Islands manglende danske sprogkundskaber, fordi de før 1944 hørte under det danske rigsfællesskab. Men selvom hun er bitter, tvær, smålig, bedrevidende, irettesættende og har herskermentalitet. Så bager hun kage til hele opgangen, smider hvad hun har i hænderne for at hjælpe andre, og faktisk – gør alles liv i opgangen bedre. Hvis du altså ikke er et røvhul over for andre. Så jeg vil måske beskrive hende som hvis B.S. Christiansen var julemanden, en militærkyndig mirakelmager, der kan stoppe en blødning men også bage kage.
Men hvorfor kan Ditte alle de her Jason Bourne-tricks? Jo, ser du. Hun har været udstationeret i Afghanistan med en meget høj titel, dog er der noget, der er gået galt, som har gjort, at hun gemmer sig i Island. Derfor er der folk, der holder øje med hende i sorte tonede biler og omtaler hende som Røde Orm over deres walkie-talkies.
Hvor serien er på vej hen, ved man aldrig, hvad det nyeste afsnit skal handle om, kan man ikke forudse, og det er dejligt forfriskende at følge med i.
For udover at serien er syret og på et fremmed sprog, så er serien også enormt sjov. Serien har en helt speciel sjæl og tone, som jeg aldrig har set andre steder før, derfor bliver den beskrevet med så mange sammenligninger uden helt rigtigt at ramme plet. Det er Breaking Bad, der møder Lærkevej, det er John Wick og Cape Fear, der ligger i seng med Astrid Lindgren og Bille August. Men alligevel er det ikke helt dækkende, for Den Danske Kvinde er helt sin egen.
Langt om længe føler jeg, at jeg får noget for min licens.
