Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID) har ved det årlige filmtræf i Horsens netop kåret årets biograf, og det blev Klovborg Kino, som løb med hæderen.
Biografen, der blev etableret i midten af 1990’erne, betegnes af FAFID som smuk og indbydende og et forbilledligt eksempel på ukuelig optimisme.
Byen Klovborg ligger i trekanten Vejle-Horsens-Silkeborg, og har omkring 700 indbyggere. Alligevel tæller Klovborg Kino i dag tre sale, og har for længst rundet et årligt publikumstal på 40.000.
