[i]”We are not the only people on this island, and we all know it!”[/i]

Ikke nok med at den allersidste episode af “[url=/film/lost-saeson-6]Lost[/url]” vil blive mere omfattende, som det blev rapportet for nylig, så vil man efter seriens finale også kunne opleve hele tre alternative slutninger på det populære ABC-show om de nødstedte på den mystiske ø.

Når det lange slutafsnit ruller over de amerikanske tv-skærme 23. maj, vil ABC derefter fremvise en særlig timelang hyldest til den omfattende serie i programmet “Jimmy Kimmel Live: Aloha to Lost”.

Foruden de tre anderledes slutscenarier vil Kimmel få selskab af mange af seriens skuespillere, deriblandt Naveen Andrews, Michael Emerson, Matthew Fox, Terry O’Quinn, Jorge Garcia, Josh Holloway og Evangeline Lilly.

Ifølge ABC har der været mere efterspørgsel på billetter til dette live-program end for noget andet show i selskabets syv år lange historie.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/finaleafsnittet-af-lost-udvidet-med-yderligere-30-minutter#new]Finaleasnittet af “Lost” udvidet med yderligere 30 minutter[/url].[/i]