Adrien Brody og Penelope Cruz vil i den nærmeste fremtid kunne ses i det kommende drama “Manolete”.

Filmens kulisser er en tyrefægterarena i 1940’ernes Spanien, hvor der fokuseres på den autentiske historie om Spaniens legendariske tyrefægter, Manolete (Brody), og hans affære med skuespillerinden Lupe Sino (Cruz).

Filmen bliver skrevet og instrueret af Menno Meyjes (“The Color Purple”), der tager til Spanien i næste måned for at forberede optagelserne. Til januar tager Brody derned og starter træning som tyrefægter, hvorefter optagelserne starter til marts.