Mens vi venter på Karyn Kusamas filmversion af Peter Chungs animationsserie “Æon Flux”, der får dansk biografpremiere 30. september, kan fans glæde sig over at MTV-serien fra 1995 nu udgives på dvd.
Udgivelsen – “Æon Flux – The Complete Animated Collection” – vil kunne købes på region 1 dvd 22. november i år, til en pris af ca. $40.
Billedematerialet vil være digitalt renset og lyden et Dolby Digital 5.1 spor. Blandt bonusmaterialet vil man bl.a. kunne finde kommentatorspor, interviews med Peter Chung, en featurette omkring historien bag “Æon Flux” og meget mere.
