Forrige weekend blev den første “Lost” konvention afholdt. Her kunne man møde forfatteren bag den populære serie og et par af skuespillerne. Los Angeles Times har skrevet en artikel om begivenhederne.

Den første sæson sluttede mildest talt med en cliffhanger, der har affødt endnu flere spørgsmål. Nogle af disse spørgsmål blev besvaret på konventionen.

I artiklen gives der bl.a. svar på, hvad der sker med Sawyer, selve flystyrtet og hvorledes Michelle Rodriquez kommer ind i billedet. Og selvfølgelig om ‘the others’.

Bemærk der er tale om spoilers. Så vil man vente i uvidenhed til efteråret, skal man ikke læse artiklen!