Marvel og Joss Whedon har i den seneste tid arbejdet på at videreføre Marvels cinematiske helteunivers på tv med serien “[url=/film/s-h-i-e-l-d]S.H.I.E.L.D.[/url]”, der skal omhandle det hemmelige agentur af samme navn. Den første store rolle i seriens pilot-afsnit er nu blevet besat – og det er blevet af ingen ringere end Clark Gregg som agent Coulson.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvels-s-h-i-e-l-d-serie-bekraeftet-med-joss-whedon-bag-roret]Marvels “S.H.I.E.L.D.”-serie bekræftet med Joss Whedon bag roret[/url].[/i]

Coulson led ellers umiddelbart en grufuld skæbne i “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]”, hvorfor fans er begyndt at brygge på diverse teorier om, hvordan han kan vende tilbage i serien.

Der spekuleres bl.a. i, at hans medvirken er via flashback. En anden teori går dog på, at hans grufulde skæbne var et trick fra Nick Furys side for at samle heltegruppen, mens en tredje lyder, at serien simpelthen bare finder sted før Marvel-universets film.

Det er endnu uvist, hvorvidt Gregg fast vil medvirke i serien, der endnu ikke har fået grønt lys fra tv-netværket, eller om han blot vil være tilstede i pilot-afsnittet.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]