Instruktøren Paul Anderson har givet et interview i Prag, hvor han i øjeblikket er i gang med at filme “Alien Vs. Predator”. Vi har tidligere bragt et udkast af dette interview, men instruktøren har mere at fortælle om sine egne oplevelser med både “Alien”- og “Predator”-franchisen.

Anderson fortæller om sin ide til “AVP”: [i]”Jeg så ‘Alien’ da jeg var en skoledreng, og jeg kan stadig ikke fucking tro at jeg er på settet med en Alien. Hver gang jeg ser Tom Woodruff i dragten, Alien-dragten, er jeg ligesom ‘Wow! Det er en Alien. Fremragende!’ Jeg er også en stor fan af “Predator”. Jeg fik ideen til filmen for bogstaveligt talt ni år siden, så tanken om at være i stand til at lave en film, som du har tænkt på så længe, er virkelig en drøm der går i opfyldelse. På samme tid er det meget skræmmende at følge i fodsporene på nogle af de bedste filmskabere i verden, og det holder mig vågen mange nætter.”[/i]

Instruktøren synes desuden, at “Alien” er den største franchise af de to, og han har valgt at lade sin film foregå i “Alien”-universet, frem for “Predator”-universet. Anderson undlader bevidst at lade filmen give et indblik i de to franchises mytologi.

Han siger: [i]”Det ville jeg ikke fucking drømme om, nej. Det er ud over mine evner. Filmen er designet til at være en fortsættelse til ‘Predator’-filmene og en prequel til ‘Alien’-filmene. Den går på ingen måde imod eller modsiger ‘Alien’-franchisen. […] Jeg forsøger ikke at forklare deres skabelse eller sådan noget. Ideen er meget inspireret af noget Ron Cobb gjorde for den første ‘Alien’-film. Jeg ved ikke om du har den originale ‘Alien’-bog, men den havde noget originalt artwork fra ‘Alien’ til pyramiden, der aldrig blev bygget… Rob Cobb lavede nogle virkelige fede designs, som var hieroglyffer der viste æggene… og det var faktisk meget af inspirationen til denne film. Det var en tråd i ‘Alien’-mytologien, som allerede eksisterede, men aldrig kom med i Ridley Scotts film.”[/i]