Hvad er en “James Bond”-film? Det bliver spørgsmålet i en kommende retssag, som en gruppe amerikanske ejere af “Bond 50”-boksen med [i]’alle'[/i] “James Bond”-film nu har fået rettens godkendelse til at gå videre med.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/denis-villeneuve-er-blandt-tre-favoritter-til-at-instruere-bond-25]Denis Villeneuve er blandt tre favoritter til at instruere “Bond 25″[/url][/i]

Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/thr-esq/judge-rejects-mgms-bid-toss-lawsuit-james-bond-box-set-missing-two-bond-films-1026846]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at talsperson Mary Johnson nu har fået rettens ord for, at MGM kan være skyld i falsk markedsføring.

Således lover “James Bond”-boksen netop alle “James Bond”-film, men den indeholder ikke “Casino Royale” (1967) og “[url=/film/never-say-never-again]Never Say Never Again[/url]” (1983). Og det er for galt, mener sagsøgerne.

Spørgsmålet er så, om de to manglende film er “James Bond”-film? Den første “Casino Royale” var med David Niven som James Bond i en komedie-udgave af Agent 007 produceret uden om Eon Productions.

Heller ikke “Never Say Never Again” var en Eon Productions, men var derimod et forsøg på at skabe en rivaliserende “Bond”-franchise med et remake af “Thunderball” fra 1965 igen med Sean Connery tilbage i rollen som James Bond.

Det samme år udkom netop Eon Productions med “[url=/film/octopussy]Octopussy[/url]” og Roger Moore i hovedrollen, der på det tidspunkt blev regnet for den ‘rigtige’ James Bond.

Om disse to film er ægte “James Bond”-film bliver nu op til det amerikanske retssystem at afgøre.

“Bond 25” får premiere d. 8. november i 2019.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]