Disney er nu klar til atter at sætte gang i deres franchise om den muntre folkevogn “Herbie”, og Angela Robinson skal stå bag kameraet på den kommende film, som er skrevet af Tom Lennon og Robert Ben Garant.

I “Herbie: Fully Loaded” skal Herbie denne gang prøve kræfter i NASCAR-verdenen.

Disney har bl.a. udset sig Lindsay Lohan (“Freaky Friday”) som en af de kvindelige kandidater der skal sidde bag rattet. Budgettet til “Herbie: Fully Loaded” er sat til omkring $50 mio.

Den første film om Herbie, “The Love Bug”, er fra 1968 og havde Dean Jones på rollelisten.