Det er tidligere blevet rygtet, at Elizabeth Taylor var imod Columbia Pictures’ kommende genindspilning af 1963-versionen af [url=http://filmz.dk/film/cleopatra]”Cleopatra”[/url]. Det er dog imidlertid blevet besluttet, at Angelina Jolie skal spille den egyptiske dronning i David Finchers 2013-version, der vil male et noget anderledes billede af den historiske figur.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/james-cameron-overvejer-film-om-cleopatra-foer-avatar-2]James Cameron overvejer film om Cleopatra før “Avatar 2″[/url].[/i]

Under et interview med avisen UK Telegraph udtaler Jolie: “[i]Min skuespillerpræstation vil aldrig blive så elskværdig som Elizabeths. Vi prøver at søge en anden sandhed om hende som en historisk farao og ikke som et sexsymbol, for det var hun virkelig ikke.[/i]”

Jolie sagde endvidere, at “[i]selve forestillingen om at hun havde mange elskere – det er muligt, at der kun var to. Hun er meget interessant, men hun var ikke nogen stor skønhed. Jeg troede, det hele handlede om glamouren, men så læste jeg om hende, og hun var en meget stærk moder, hun talte fem sprog, og hun var en leder.[/i]”

“[url=/film/cleopatra-2013]Cleopatra[/url]” bliver efter planen færdig i 2013.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-tomb-raider-goer-klar-til-at-indtage-biograferne-i-2013]Ny “Tomb Raider” gør klar til at indtage biograferne i 2013[/url][/i]