Den internationalt anerkendte iranske filminstruktør Jafar Panahi, som blev anholdt af de iranske myndigheder i marts, er nu gået i sultestrejke i protest over systemets behandling.
Instruktøren blev anholdt pga. nogle uoplyste anklager, men hans systemkritiske film har længe været en torn i øjet på regimet.
Ifølge [url=http://www.iranhumanrights.org/2010/05/iran-detained-director-jafar-panahi-on-hunger-strike/]International Campaign for Human Rights in Iran[/url] har Panahi krævet at få lov til at se sin familie og konsultere en advokat samt at blive løsladt, indtil hans retssag begynder.
[i]”Jeg sværger ved den filmkunst, som jeg tror på, at jeg ikke vil standse min sultestrejke, før disse krav honoreres. Min eneste anmodning er, at mit lig udleveres til min familie, så de kan begrave det, hvor de ønsker”.[/i]
Panahis seneste film var “[url=/film/offside-jafar-panahi]Offside[/url]”, som handlede om nogle unge kvinder, der prøvede at snige sig ind en til en af de fodboldkampe, som kun mænd har tilladelse til at overvære i Iran. Den vandt Sølvbjørnen i Berlin.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/kendt-iransk-filminstruktoer-anholdt]Kendt iransk filminstruktør anholdt[/url].[/i]
