Kan levende dinoer på film stadig begejstre på film nu 22 år efter premieren på Steven Spielbergs “[url=/film/jurassic-park]Jurassic Park[/url]”? Ikke hvis man spørger de danske anmeldere, der mangler den gamle magi i “[url=/film/jurassic-world]Jurassic World[/url]”.
[i]Se også: [url=/video-steven-spielberg-fortaeller-om-visionen-bag-jurassic-world]Video: Steven Spielberg fortæller om visionen bag “Jurassic World”[/url][/i]
[i]”Det spielbergske touch er der intet af, og ‘Jurassic World’ rummer ingen uforglemmelige scener i stil med velociraptorerne på børnejagt i køkkenet fra etteren,”[/i] skriver Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, der giver to stjerner.
Katrine Hornstrup Yde fra Politiken er heller ikke begejstret med sine to stjerner: [i]”Der er retrohilsner til Spielbergs oprindelige film, men uden samme charme. Og så ligner helten, Owen Grady, spillet af den karismatiske gigastjerne Chris Pratt, en actionfigur så udspændt muskuløs i sin blå skjorte under safarivesten, at man næsten kan se ham dumpe ud af et Happy Meal.”[/i]
Filmz’ egen [url=http://filmz.dk/~lasse-martin-joergensen]Lasse Martin Jørgensen[/url] mangler også lidt af den gamle magi med sine tre stjerner: [i]”Kan de nye muligheder genskabe de samme følelser, som Spielberg vakte dengang? Ikke helt, hvis du spørger mig. Den store fantasi har slået automatpiloten til,”[/i] skriver Jørgensen.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
