Pæne anmeldelser og over 700.000 solgte biogafbilletter bare i Danmark gjorde “[url=/film/kvinden-i-buret]Kvinden i buret[/url]” til en kæmpe succes. Nu har efterfølgeren, “[url=/film/fasandraeberne]Fasandræberne[/url]”, premiere, men anmelderne er ikke begejstrede.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/fasandraeberne-instruktoer-den-her-scene-kan-jeg-ikke-lide]”Fasandræberne”-instruktør: Den her scene kan jeg ikke lide[/url][/i]
[i]”Det er svært med krimier, hvor man meget hurtigt reelt får at vide, hvem der har begået hvilke forbrydelser, og hvor det spændende består i, hvordan og hvornår heltene monstro får skovlen under skurkene. Skal det fungere, skal personerne være mere fascinerende end i ‘Fasandræberne’,”[/i] skriver Kim Skotte fra Politiken, som giver tre stjerner.
Jacob Ørsted fra Ekstra Bladet lander også på tre stjerner: [i]”Fint som tidsrøver og kan snildt konkurrere med de mange glitrende underholdningstilbud fra Hollywood og omegn. Hverken mere eller mindre. Den tekniske udførelse og finishen fejler i hvert fald intet.”[/i]
Filmz’ egen Morten Vejlgaard Just stemmer i og giver også tre stjerner. [i]”I ‘Fasandræberne’ er der nemlig ingen plads til tvivl. Alt er overtydeligt, og mordets butler afsløres allerede efter få minutter,”[/i] skriver Just.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
