Tim Burton og Johnny Depp er tilbage med en ny fortolkning af den klassiske historie om “[url=/film/alice-i-eventyrland-2010]Alice i Eventyrland[/url]”, og de danske anmeldere finder overvejdende filmen eventyrlig og visuel original, men dog historiemæssig konventionel.
[i]”Burtons ‘Eventyrland’ forbliver et filmteknologisk freakshow, et slags katalog over instruktørens flippede fantasi. Men som historie er den noget nær stendød,”[/i] skriver DR Filmland.
Berlingske Tidendes anmelder mener, at [i]”… man sidder benovet og ikke det mindste berørt af et værk, der nok giver lattermusklerne en smule at arbejde med, men intet stof til eftertanke…”[/i]
Politikens anmelder har dog tilsyneladende fundet stof til eftertanke og bemærker om filmen: [i]”Burtons overordnede greb beriger såvel som berøver Carrolls oprindelige historier: Tilværelsens grundlæggende kaos og uvished nedtones, og i stedet er fantasien en art symbolarena for det reale livs konflikter…”[/i]
Hvis den sætning i sig selv giver stof til eftertanke, er Ekstra Bladets anmelder mere klar i mælet i beskrivelsen af filmens visuelle side: [i]”Burtons krøllede fantasi og visuelle originalitet samt Carrols drømmeagtige, præ-surreelle verden synes at være skabt til hinanden…”[/i]
[i]
[url=http://filmz.dk/film/alice-i-eventyrland-2010]Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Alice i Eventyrland”[/url][/i].
Se også, hvor mange stjerner ugens anden premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“[url=/film/single-man-a]A Single Man[/url]” – Filmz skriver: [i]”Instruktør Tom Ford har skabt en unik selvstændig filmvision, der forsøger at lege med mediet på nye og forfriskende måder…”[/i]
