I dag har “[url=/film/avatar-special-edition]Avatar Special Edition[/url]” premiere i 36 biografer rundt om i landet, men udover Filmz er det kun Ekstra Bladet, der har valgt at anmelde filmen (ud af de medier, Filmz samler citater fra).

De to anmeldere er enige på mange punkter. Begge kaster de 4 stjerner efter filmen, og begge bider de mærke i, at filmen er genudsendt med blot få ekstra minutter.

[i]”… det lugter altså af ren og skær grådighed, at filmen kommer op i biografen med prædikatet ‘Special Edition’, når der er tale om blot ni minutters unødvendigt fedt rundt om en ellers stor og saftig bøf,”[/i] skriver Filmz’ anmelder, der dog tilføjer: [i]”En bøf, jeg nød at sætte tænderne i igen…”[/i]

Ekstra Bladets anmelder skriver ligeledes: [i]”Cameron virker ærlig talt nærmest ligeså grisk som skurkene i filmen… kun for pengestærke fans…”[/i]

Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

“[url=/film/going-the-distance-2010]Going the Distance[/url]” – Berlingske Tidende skriver: [i]”… ganske morsom i sig selv, på den tæer­krummende måde…” [/i]

“[url=/film/kids-are-all-right-the]The Kids Are All Right[/url]” – Jyllands-Posten skriver: [i]”… rammer og twister kernefamiliens essentielle problemer og udstiller dem med kærlig humor.” [/i]

“[url=/film/sammys-store-eventyr]Sammys store eventyr[/url]” – Ekstra Bladet skriver: [i]”‘Avatar’ kan godt gå hjem og lægge sig.” [/i]

“[url=/film/if-i-want-to-whistle-i-whistle]If I Want to Whistle, I Whistle[/url]” – Filmz skriver: [i]”… gør et rystende og kun alt for troværdigt indtryk… der er betydelig indsigt at hente i denne fine film.” [/i]

[i]Se også sidste uges biografpremiere: [url=http://filmz.dk/anmelderne-om-salt-klicheer-for-popkornspublikummet]Anmelderne om “Salt”: Klichéer for popkornspublikummet[/url].[/i]