Selvom de danske anmeldere ikke fik mulighed for at se “[url=/film/paranormal-activity-2]Paranormal Activity 2[/url]” til en pressevisning, valgte de fleste medier alligevel at bide i det sure, paranormale æble og punge ud for en biografbillet – også selvom forventningerne i de fleste tilfælde nok ikke har været overnaturligt høje.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/paranormal-activity-2-vises-ikke-for-anmelderne]”Paranormal Activity 2″ vises ikke for anmelderne[/url].[/i]

De lave forventninger er dog ikke blevet fuldstændig indfriet, da filmen i gennemsnit nærmer sig en middelkarakter. Jyllands-Posten er dog langt fra begejstret og betegner filmen som [i]”… en irriterende blanding af hjemmevideo og overvågning, der bliver så monotont, at de kun 91 minutter kommer til at føles uendeligt.”[/i]

Heller ikke Berlingske Tidende er imponeret og mener, at [i]”… den oprindelige oplevelse af at se noget nyt og anderledes [er] aldeles fordampet.” [/i]

Lidt mere positiv er Filmz’ anmelder, som skriver, at [i]”… efter en sløv start og en blot hæderlig midterdel begynder de mindeværdige choks at hobe sig op.”[/i] Mest begejstret er Ekstra Bladets anmelder, der beskriver filmen som [i]”… en overraskende god fortsættelse… et gedigent gys….”[/i]
[b]
[url=http://filmz.dk/film/paranormal-activity-2]Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Paranormal Activity 2″[/url].[/b]

Se også, hvor mange stjerner ugens anden premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

“[url=/film/la-danse]La danse[/url]” – Jyllands-Posten skriver: [i]”Det beundringsværdige ved ‘La danse’ er, at man ikke behøver at være balletfan for at elske filmen.” [/i]
[i]
Se også sidste uges biografpremiere: [url=http://filmz.dk/anmelderne-om-the-social-network-synes-saerdeles-godt-om]Anmelderne om “The Social Network”: Synes (særdeles) godt om[/url].[/i]