Selvom den lille danske superhelt Antboy både er mindre og knap så frygtindgydende som de andre superhelte, så er det alligevel ham, der tæver de andre i år 2013. I solgte biografbilletter altså.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-moeder-holdet-bag-danmarks-foerste-superheltefilm]Filmz TV møder holdet bag Danmarks første superheltefilm![/url][/i]
Den store, stærke Superman har med “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]” solgt 140.952 billetter i de danske biografer. “[url=/film/antboy]Antboy[/url]” har rundet de 150.000 solgte og lever – i modsætning til “Man of Steel” – stadig i de danske biografer.
Men succesen for den lille myredreng stopper ikke her. I USA ligger traileren til “Antboy” nu nr. 1 i antallet af visninger på iTunes foran “[url=/film/hunger-games-catching-fire-the]The Hunger Games: Catching Fire[/url]”.
Godt klaret af den lille danske superhelt. Måske USA og Hollywood tør lave en “Antboy vs. Superman” nu?
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
