Op igennem 00’erne skabte “Bourne”-filmene mode med sine mange og hurtige klip. Det skabte illusionen af hektisk action. Men den form for ‘snyd’ ønsker instruktøren af den kommende “[url=/film/assassin-s-creed]Assassin’s Creed[/url]”-filmatisering ikke at gøre brug af.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-trailer-michael-fassbender-er-snigmorder-i-assassin-s-creed]Første trailer: Michael Fassbender er snigmorder i “Assassin’s Creed”[/url][/i]

I stedet for mange og hurtige klip så har Justin Kurzel i stedet haft fokus på at skabe action direkte på optagelserne i stedet for efterfølgende i klipperummet:

[i]”Vi har forsøgt ikke at klippe så meget. Vi har forsøgt at skabe action med kameraet og arbejde med de bedste stuntfolk. Vi har nogle af de bedste parkour-drenge i verden netop nu. Vi forsøger ikke at snyde så meget,”[/i] siger Kurzel til [url=http://collider.com/assassins-creed-movie-justin-kurzel-interview/]Collider[/url].

Filmatiseringen kommer til at handle om Callum Lynch, der igennem en ny teknologi kommer til at opleve sin slægtning Aguilars oplevelser i d. 15. århundredes Spanien.

Det er Michael Fassbender, der spille hovedrollen og fortsætter dermed sit samarbejde med instruktør Justin Kurzel. Sammen lavede de “[url=/film/macbeth-2015]Macbeth[/url]”.

“Assassin’s Creed” får dansk premiere d. 5. januar.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]