Working Title og Rowan Atkinson har besluttet at udvikle fortsættelser til filmene “Bean” og “Johnny English” i håb om at en af disse titler vil få premiere i 2005.

Fortsættelserne til de to film vil blive skrevet af de originale forfattere; Will Davies (“Johnny English”) og Robin Driscoll og evt. Richard Curtis (“Bean”).

Rowan Atkinson har planlagt at lave begge film, men hvilket projekt der kommer først afhænger af, hvor hurtigt manuskriptskrivningen skrider frem.

Filmen “Bean” fra 1997 indtjente $238 mio., og “Johnny English” nåede op på $157 mio.