Reaktion Avengers Infinity War / Filmz.dk

Fraværende Hawkeye og Ant-Man samt brugen af tidsrejse bliver måske centralt i “Avengers: Infinity War”.

En ny teori argumenterer for, at “Infinity War” bliver drabelig. Alle dør på nær Hawkeye, Ant-Man og Doctor Strange, gætter MovieWeb.

Teorien er bygget på, at der sandsynligvis vil indgå tidsrejse i enten “Infinity War” eller “Avengers 4”.

Det underbygges muligvis af Super Bowl-teaseren til “Infinity War”, hvor Spider-man medvirker i to forskellige kostumer – det fra “Homecoming” samt Iron spider-kostumet, som han takkede nej til i slutningen af “Homecoming”. Har Spider-Man rejst tilbage i tiden og takket ja til kostumet?

Hvis tidsrejsen holder stik, så kan noget tyde på, at Thanos udsletter langt de fleste af “Avengers”-heltene i “Infinity War”, der så må hentes tilbage af de overlevende – de fraværende Hawkeye og Ant-Man – med magi fra Doctor Strange.

Derfra kan “Avengers 4” sagtens blive en slags groundhog day, hvor de bruger deres viden fra første nederlag til Thanos til at besejre ham i anden omgang.

“Avengers: Infinity War” får premiere d. 25. april.