Verdens største biografkæde annoncerer “Endgame”-spilletid – og fjerner den igen.
I weekenden begyndte en historie at cirkulere om spilletiden til “Avengers: Endgame”. Marvel Studios var begyndt at informere biograferne – læs om det her.
182 minutter, lød rygterne på, men kilden trak i land igen. Nu sker det igen.
Denne gang var det AMC Theaters – verdens største biografkæde, der på sin egen hjemmeside skrev, at “Avengers: Endgame” bliver 182 minutter.
Den information blev straks delt af billetportalen Fandango – nu måtte det være officielt. Men nej.
AMC og Fandango fjernede alle spor om de 182 minutter – muligvis på ordre fra Marvel Studios.
Således forventes det, at Marvel Studios inden længe vil annoncere starten på forsalget til “Avengers: Endgame” sammen med den officielle spilletid, der altså meget vel kan ende med 182 minutter. Men endnu intet officielt.
“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.
https://twitter.com/Fandango/status/1110225872445820928
Fandango has now deleted these two posts about the run time of #AvengersEndgame https://t.co/DkleMOKpka
— Jeremy (@ManaByte) March 25, 2019
