Captain Marvel reshoots Avengers Endgame / Filmz.dk

Kampscenen imellem Captain Marvel og Thanos blev tilføjet helt til sidst – årsagen var Brie Larsons præstation.

Hun spiller en afgørende rolle i “Avengers: Endgame”. Først redder hun Tony Stark og Nebula, inden hun vender det afsluttende slag om Jorden ved at destruere Thanos’ rumskib.

Undervejs valgte Russo-brødrene dog at skrue endnu mere op for skærmtiden til Brie Larsons MCU-heltinde, Carol Danvers. Det afslører “Endgame”-klipper Jeff Ford:

[i]”Captain Marvels ankomst, hvor hun flyver igennem skibet, var i manuskriptet hele tiden. Det vidste vi, at hun skulle gøre, men det, vi tilføjede – mest på grund af hvor meget vi elskede det, som Brie [Larson] gjorde med karakteren – var hendes kamp imod Thanos, før han slår hende tilbage. Anthony [Russo] fandt på den fremragende idé – det var et reshoot helt til slut,”[/i] siger Jeff Ford til Slashfilm.

Samlet set blev det til 15 minutters skærmtid i “Avengers: Endgame” for Captain Marvel, hvilket dog blev overgået af 10 andre MCU-helte.

Læs også ‘“Avengers: Endgame”-oversigt: Så meget skærmtid har de enkelte Marvel-helte‘.