Hawkeye film MCU serie / Filmz.dk

Jeremy Renner havde en aftale med Marvel om en solofilm – blev droppet til fordel for MCU-serie.

Sidste år begyndte Marvel Studios at lægge planer for de fremtidige MCU-serier på Disney Plus – heriblandt “The Falcon and the Winter Soldier”, “WandaVision” og “Loki”.

MCU-chef Kevin Feige havde dog også en fjerde idé til en serie til Disney+, men han var nervøs for reaktionen hos MCU-stjernen Jeremy Renner, der spiller Clint Barton/Hawkeye.

Kevin Feige forklarer nu, at Marvel på det tidspunkt havde aftalt en solofilm i MCU med Hawkeye-skuespilleren, men at man ville skrotte den idé igen.

Til gengæld ville man tilbyde Renner en central rolle i MCU-serien “Hawkeye”, hvor Clint Barton skal give Hawkeye-identiteten videre til Kate Bishop.

Heldigvis tog Renner skiftet fra film til serie pænt, fortæller Feige til Bloomberg.

Læs også ‘MCU-stjerne beskyldes for at tage kokain med mindreårig – Marvel overvejer “Hawkeye”‘.

“Hawkeye” får premiere i efteråret 2021.