Det er nu blevet bekræftet, at instruktøren Jonathan Liebesman skal stå bag kameraet på “[url=/film/clash-of-the-titans-2]Clash of the Titans 2[/url]” – efterfølgeren til “[url=/film/clash-of-the-titans]Clash of the Titans[/url]”, der godt nok var en titanisk succes med en omsætning på 491 mio. dollars på verdensplan, men som ikke fik overvældende gode anmeldelser.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/anmelderne-om-clash-of-the-titans-effektorgie]Anmelderne om “Clash of the Titans”: Effektorgie[/url].[/i]
Bl.a. blev brugen af 3D kritiseret. Modsat “Clash of the Titans”, der blev optaget i 2D og derefter konverteret til 3D, vil “Clash of the Titans 2” dog blive lavet med 3D-kamerar, og filmselskabet håber angiveligt dermed, at de kan undgå nogle af de negative reaktioner fra den første film.
Jonathan Liebesman har tidligere stået bag bl.a. “[url=/film/darkness-falls]Darkness Falls[/url]” og “[url=/film/texas-chainsaw-massacre-the-the-beginning]The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning[/url]”, men det var efter sigende pga. hans kommende sci-fi-film “[url=/film/battle-los-angeles]Battle: Los Angeles[/url]”, at valget faldt på ham. Filmen omhandler en invasion fra rummet og er lavet i stil med “[url=/film/black-hawk-down]Black Hawk Down[/url]” med intens og jordnær action.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/teaser-plakater-til-ruminvasionsfilmen-battle-los-angeles]Teaser-plakater til ruminvasionsfilmen “Battle: Los Angeles”[/url].[/i]
“Battle: Los Angeles” er sat til at ramme de danske biografer 10. marts 2011.
Manuskriptforfatteren Greg Berlanti, der også har skrevet den kommende superheltefilm “[url=/film/green-lantern]Green Lantern[/url]”, skal skrive historien til “Clash of the Titans 2”, og det forventes, at bl.a. Sam Worthington og Gemma Arterton vender tilbage i filmen.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-uge-14-clash-of-the-titans]Filmz TV: “Clash of the Titans”[/url].[/i]
