Kreativiteten i Hollywood er tilsyneladende ikke på det højeste for tiden. Endnu et remake er nemlig på vej, og nu er turen kommet til den kontroversielle japanske kultklassiker “Battle Royale” fra 2000, som New Line Cinema vil tilpasse det amerikanske marked.
Den originale film, der blev produceret af Toie, udspiller sig i en nær fremtid, hvor regeringen vil komme den voksende vold i skoler til livs ved at indføre det blodige spil Battle Royale, hvor en tilfældig klasse udvælges og anbringes på en ø, hvor de får tre dage til at dræbe deres egne klassekammerater. Hvis der er mere end én overlevende elev tilbage, når tiden udløber, vil de alle blive dræbt.
Den nye amerikanske udgave skal produceres af Neal Moritz og Roy Lee.
