“Venom” byder på to post-credit-scener – begge er nu afsløret.
Der er to post-credit-scener i “Venom”. Den ene lægger op til “Venom 2”, den anden lægger op til en “Spider-Man”-film.
Det er dog ikke den “Spider-Man”-film, man skulle tro. Der er nemlig ikke tale om Tom Hollands MCU-Spider-Man, der hilser på i “Venom”, skriver MCU Cosmic.
“Venom”-instruktør Ruben Fleischer har tidligere nægtet at svare på, om Spider-Man medvirker i en cameo i “Venom” – læs om det her.
For Spider-Man er kort med i en post-credit-scene i “Venom”, men der er ikke tale om Peter Parker, men derimod Miles Morales i animationsfilmen “Spider-Man: Into the Spider-Verse“, der får premiere senere på året.
Således bliver der ingen forbindelse denne gang imellem MCU og Sonys Marvel-univers, der begynder med “Venom”.
Den anden post-credit-scene introducerer Woody Harrelson i rollen som Cletus Kasady – bedre kendt som Carnage.
Harrelson har tidligere afsløret, at han primært kommer til at medvirke i “Venom 2” – læs om det her.
“Venom” får premiere d. 11. oktober.
